Et lille regnskabskontor med store ambitioner om at gøre tingene anderledes
Hos os møder du mennesker, ikke fordomme. Vi tror på personlig rådgivning, klare svar og et regnskab, der giver ro i maven.
Mennesker før fordomme
Vi startede Elfort & Nowak, fordi vi var trætte af at se OnlyFans-creators og sexarbejdere blive afvist eller misforstået af traditionelle revisorer.
Alt for mange blev mødt med usikkerhed, fordomme eller rådgivere, der ikke forstod deres forretning. Det syntes vi var forkert.
Derfor skabte vi et regnskabskontor, hvor mennesker kommer før fordomme, og hvor god rådgivning ikke afhænger af, hvordan du tjener dine penge.
Vi tror på klare svar, ærlig rådgivning og relationer, der bygger på tillid. Regnskab behøver ikke være kompliceret, og du skal ikke føle, at du skal være ekspert for at stille spørgsmål.
Mød Sandra

Sandra er Regnskabs- og økonomikonsulent, HD(R) og stiftede Elfort og Nowak i februar 2026 med ønsket om at gøre regnskab, skat og moms nemmere at finde rundt i for små virksomhedsejere.
Gennem en årrække har Sandra interesseret sig for sexarbejderes vilkår og rettigheder og har på tæt hold set, hvordan mange bliver mødt med mistillid og misforståelser, blandt andet i mødet med Skattestyrelsen.
Hun har erfaring med at rådgive sexarbejdere med mange forskellige måder at drive virksomhed på, fra fysisk sexarbejde og strip til online indholdsproduktion. Hun kender de særlige regnskabs- og skattemæssige forhold, der følger med, og rådgiver altid med respekt, fortrolighed og uden fordømmelse.
Sådan arbejder vi
Når du bliver kunde hos os, er det også os, der sidder med dit regnskab. Ingen mellemled, ingen skiftende kontaktpersoner og ingen standardløsninger.
Du får personlig rådgivning fra mennesker, der kender både din virksomhed og din branche. Det giver et tættere samarbejde, hurtigere svar og en rådgiver, der kender din situation, når du har brug for hjælp.
